Kvindeklinik Papirfabrikken modtager patienter fra sygesikringsgruppe 1 og fra sygesikringsgruppe 2 og selvbetalende patienter. Uønsket graviditet/abort kræver ingen henvisning og behandles uden ventetid, men er naturligvis betinget af, at du er omfattet af Sygesikringen, dvs at du har et dansk CPR-nummer.
Gruppe 1
Du skal have en henvisning fra egen læge. Første konsultation skal være opstartet inden seks måneder efter henvisningens udstedelse og gælder til maksimalt seks konsultationer. Mail- og telefonkonsultationer udgør 1/3 konsultation. Fertilitetspatienter har dog 12 konsultationer.
Du skal ikke betale for konsultation og behandling som gruppe 1 patient.
Gruppe 2
Du kan frit søge behandling i klinikken, men som gruppe 2 patient skal du selv betale for en del af behandlingen. Betalingen skal helst ske med Mobilepay.
Selvbetaler
Hvis du bare ønsker en konsultation uden henvisning, så kan du vælge at blive undersøgt og behandlet i klinikken mod egen betaling. Kontakt klinikken vedrørende priser.