Du kan bestille en tid ved at ringe til os mandag - fredag kl. 08.20 – 11.00 på telefon 8720 6150.
Du skal have en henvisning fra din læge, INDEN du kan ringe og aftale tid til en konsultation. Henvisningen gælder for den lidelse, som din læge har skrevet om i henvisningen. En henvisning er gyldig i seks måneder fra udstedelsen og gælder til maksimalt seks konsultationer, hvoraf mail- og telefonkonsultationer udgør 1/3 konsultation. Fertilitetspatienter har dog 12 konsultationer. Gruppe 2 sikrede patienter kan ringe og aftale konsultation uden henvisning, men dog med delvis egenbetaling.
Uønsket graviditet/medicinsk abort kræver ingen henvisning og behandles uden ventetid.
Grundet stor efterspørgsel på behandling af klimakterielle gener, er der øget ventetid på udredning/behandling for denne lidelse.
Vi ved godt, at det er meget svært at komme igennem på telefonen, men det er ikke muligt for os at udvide telefontiden. Hvis du har brug for en tid, så overvej at skrive til os på Lægevejen.
Husk at komme i god tid, så du kan nå at registrere din ankomst og få udstedt en parkerings tilladelse til din bil, inden det aftalte mødetidspunkt.
Du kan ringe for at få svar på prøver mandag-torsdag mellem kl. 12.15 - 13.00 på 8720 6151. Telefonen vedr. prøvesvar er lukket på alle fredage.
Alt skriftlig kommunikation foregår via Lægevejen.dk. Du kan logge ind med NemId, hvis du ikke har brugernavn og kode. Klik her: Lægevejen
BEMÆRK: Alt skriftlig kommunikation skal foregå krypteret og i sikkert format. Det er derfor ikke muligt at bruge almindelig mail.
AFBUD
Hvis du har brug for at aflyse din tid, så gør det hurtigst muligt og senest 24 timer før din tid. Skriv til os på Lægevejen, så skriver eller ringer vi til dig. Du kan også ringe til os, men det kan være svært at komme igennem.
Gebyr ved manglende afbud:
Kr. 250,- såfremt man ikke møder til aftale ved gynækolog eller sygeplejerske
Kr. 500,- såfremt man ikke møder til aftale om operation
Lukkedage:
Klinikken holder i 2025/2026 lukket på følgende tidspunkter:
Uge 29, 30 og 31 - Sommerferie
Uge 43 - Efterårsferie
Uge 52 og 1 - Juleferie
Uge 7 - Vinterferie
Uge 14 - Påskeferie