Patientvejledning Lichen

Lichen sclerosus er en kronisk, inflammatorisk hudsygdom af ukendt årsag. Huden bliver ofte bleg og hvidlig, stiv og hård, snævrer ind og skrumper lidt.

Sygdommen medfører ofte kløe, brændende fornemmelse, smerter og revner i huden. Ved behandling kan generne næsten forsvinde.

Hvorfor får man sygdommen?

Grunden er ukendt, men kan skyldes autoimmune sygdomme; dvs. at man danner antistoffer mod sit eget væv. 1/3 har derfor også stofskifte-sygdom.

Diagnosen

Diagnosen stilles ved en vævsprøve fra det forandrede område.

Lokalisation af sygdommen

8-talsformet omkring clitoris, oftest omfattende clitoris og de små skamlæber, men kan ses i hele mellemkødet og ned mod endetarmen.

Indledende behandling med Dermovat 1-4 uger

Smør med Dermovat salve om aftenen før sengetid.

4-8 uger: Smør med Dermovat salve hver anden dag

8-12 uger: Smør med Dermovat salve 2 gange om ugen (f.eks. mandag og torsdag).

Hvis Dermovat salve ikke hjælper dig, skal du ses af en speciallæge indenfor vulvalidelser.




Download PDF

 

Vedligeholdelelses behandling

Smør med Dermovat 1-2 gange om ugen eller efter behov. Evt. Ovestin creme 2 gange om ugen hvis vi har aftalt det.
Man må bruge 3 tuber á 30 g/år. Kontrol 1 gang årligt ved praktiserende læge

Lindrende behandling

Aloe Vera gel (99 %) kan med fordel anvendes som lindrende behandling.

1-8 uger: Smør med Aloe Vera gel 2 gange dagligt.
Efter 8 uger kan gelen anvendes ved behov.


OBS!


Undgå sæbe. Nøjes med at vaske dig med vand 1 gang dagligt. Det er en god idé at bruge en fed, uparfumeret creme/salve, hver gang du har været i bad; f.eks. Locobase Repair. Dette for at undgå udtørring af huden. Undgå trusseindlæg døgnet rundt.

Ved smerter under samleje anvend et smøremiddel; f.eks. mandelolie, oliebaseret glidecreme (www.seksueltrivsel.dk), 2-i-1 gel (Vivag) + evt. Xylocaingel 15-20 min. før samleje.

Vær opmærksom på evt. sår, der ikke læger hurtigt. Du bør da kontakte din læge.

 

 

Åbningstider

Mandag: 08.00-16.00
Tirsdag: 08.00-16.00
Onsdag: 08.00-16.00
Torsdag: 08.00-16.00
Fredag: 08.00-13.00
Lørdag & søndag: Lukket

Kvindeklinik Papirfabrikken

Papirfabrikken 36 D
8600 Silkeborg
Tlf.: 8720 6150

Kvindeklinik